Forskning

Vi oplever igen og igen, at hospitalsklovnen har en tydelig effekt på de indlagte børns humør og dermed evne til at mestre svære sygdomsforløb. Desværre er det ikke nemt at måle på en følelsesmæssig erfaring, og det er derfor vanskeligt at påvise effekten videnskabeligt.

Et forskningsprojekt i samarbejde med Odense Universitetshospital er i øjeblikket ved sin afslutning, og vi håber med dette projekt at kunne dokumentere hospitalsklovnens indsats som et led i behandlingen af syge børn. (Se nedenfor – international dokumentation viser at hospitalsklovnen har en positiv virkning). Forsøget blev foretaget på Børneambulatoriet, hvor en større gruppe børn kommer hver mandag for at få foretaget botulinumtoksinindsprøjtninger. En mandag fungerede de fremmødte børn som målgruppe med hospitalsklovn, og den næste mandag som kontrolgruppe uden hospitalsklovn.

Botulinumtoksinindsprøjtninger anvendes til børn med spastiske lammelser for at give musklerne mulighed for at slappe af. Behandlingen udføres med flere injektioner i musklerne, hvilket er ubehageligt og smertefuldt for barnet. Derfor får barnet som oftest beroligende midler inden behandlingen. Behandlingerne gentages efter 3-8 måneder over en årrække – afhængigt af effekten af botulinumtoksin.

Forsøget er nu slut, og dataene er på nuværende tidspunkt under behandling.

Der findes meget begrænset videnskabelige litteratur på området om anvendelse og effekt af hospitalsklovne, men forskning fra udlandet viser, at hospitalsklovnen har en positiv effekt.

Blandt andet har et forsøg fra San Camillo Hospitalet i Rom fra 2003 på børn med respirationsproblemer vist en entydig forbedring ved de forskellige tests, man foretog – blandt andet måling af blodtryk, temperatur, hjertefrekvens og lun-gefunktion før og efter hospitalsklovnens besøg.

Ligeledes viste det sig i et forsøg gennemført på Glasgows Yorkhill Hospital i 2004, at indlæggelsestiden blev to dage kortere for børn, der havde haft besøg af en hospitalsklovn, sammenlignet med dem der ikke havde.