Klovn for livet

 

En gribende dokumentarfilm om en hospitalsklovn, en dreng, en elektrisk guitar, magi - og kræft. En historie om at være helt alene, og at have nogen at være alene sammen med.

 

 

 

"En fornem tv-dokumentar" Politiken, Dorte Hygum Sørensen.

 

 

"Sjældent lader jeg mig bevæge, når jeg skal anmelde film, men her er und-tagelsen. Denne lille film på kun 50 minutter stjal en lille tåre fra mit øje (...) Klovn for livet er en vedkommende og utroligt flot fotograferet film, der arbejder i børnehøjde" Dagbladet Arbejderen, Steen Flemming Jørgensen.

 

 

 

Filmen, der er instrueret af Ida Grøn og produceret af Signe Byrge Sørensen og Anne Köhncke, Final Cut for Real Aps, kan købes gennem Danske Hospitals-klovnes webshop ved enten at klikke her eller på bil-ledet til venstre for.

 

Skoler og biblioteker kan finde filmen på: www.filmstriben.dk

 

 

Nærvær, humor og leg

Gennem latter og tårer følger vi udviklingen af et ekstraordinært forhold mellem hospitalsklovnen Angus (Ewan MacKinnon) og den alvorligt kræftsyge dreng Tobias. Heldigvis har Tobias det i dag meget bedre og er netop begyndt en normal hverdag med skole og kammerater. 

 

Det er en sjælden unik adgang vi oplever til Skejby Sygehus’ børnekræftafdeling og hospitalsklovnens arbejde når vi følger Angus’ gennem næsten 2 år.

 

Her møder Angus 6årige Tobias på hans første indlæggelsesdag, og et forhold båret af nærvær, humor og leg udvikles. Det bliver særdeles betydningsfuldt for både barn og hospitalsklovn i den lange kamp mod kræft. 

 

Tobias er en glad, nysgerrig og karismatisk dreng fra Aalborg, som er ramt af en meget hård kræftsygdom, neuroblastom. Selvom 80% af kræftsyge børn overlever i dag, giver Tobias’ kræftsygdom ham kun en overlevelseschance på ca. 30%. Det er vigtigt, at Tobias bevarer glæde og kampgejst gennem det lange smertefulde behandlingsforløb. For har man adgang til glæde og latter kan helbredelsen påvirkes i gunstig retning.

 

Her hjælper Angus!

 

 

Verden i børnehøjde

Som hospitalsklovn har han siden 2001 beskæftiget sig med de mest ubærlige situationer; med sit ubetingede nærvær, lytten, fjolleri og små tricks fjerner han børnenes fokus fra angst, smerte og sygdom til leg, forundring og glæde. Angus skaber et nødvendigt åndehul for børnene - han ser verden fra deres synspunkt.

 

Filmen er optaget i øjenhøjde med både børn og hospitalsklovn som en obser-verende dokumentar, spundet sammen af Angus' personlige og rørende video-dagbøger.

 


Aldrig før har en instruktør haft så langvarig adgang til børnekræftafdelingen.

 

 

Et klart budskab

Instruktørens intention med filmen er, at sætte fokus på betydningen af humor, leg, latter og nærvær. I dette tilfælde ved at observere effekten af de kvalitative størrelser når livet er på spil. Derfor kontaktede instruktøren i 2008 hospitalsklovn Angus/Ewan MacKinnon, som siden 2001 har arbejdet på et af de mest tragiske steder, børnekræftafdelingen. Ved at observere hans arbejde gennem hele behand-lingsforløbet af et barn, og udviklingen af hans og barnets forhold, var håbet at lave en dybtgående film, hvor publikum selv bliver vidne til effekten af det legende nærvær.

 

Visuelt og auditivt har intentionen været, at give publikum en følelse af nærvær/ nærhed til filmens hovedpersoner ved at være med dem i de sværeste og sjoveste situationer og vise det uudsagte men følte mellem dem - dér hvor poesien opstår, altsammen i øjenhøjde med dem.

 

Ved kun at filme indefra hospitalet viderebringer filmen den klaustrofobiske følelse en langvarig indlæggelse ofte giver, hvor hospitalsklovnen bliver et åndehul. Sæbe-boblen, der dukker op gennem filmen, omkranser det magiske rum som hospitals-klovnen og børnene skaber sammen - og det skrøbelige smukke liv.