"Sammen med dig" - Ny støttesang på gaden.
5. oktober 2009
Et billede af en Hospitalsklovn i en Føtex reklame for ca. 1 år siden, satte det hele i gang og nu er sangen "Sammen med dig", som er en støttesang til fordel for Danske Hospitalsklovne, endelig på gaden. Det er Lars Folmer og Keld Dons der har taget initiativ til sangen, der handler om at have en god ven."Jeg bli`r så glad når du si`r, at jeg er din ven, du kommer igen". Her er det klovnen der er tale om og måske den "usynlige" ven mange børn har. - Har man oplevet en hospitalsklovn og set smilet de får frem hos børnene, er man ikke i tvivl om den betydning de har for at en lang og kedelig dag på hospitalet bliver lidt kortere og sjovere, udtaler Keld Dons. - Vi har alle brug for varme, glæde og latter i vores hverdag. fortsætter Lars Folmer. Salget af Cd'en går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne.
Flere nyheder