Vores arbejde

Hospitalsklovnene i Danmark – terapi og ikke underholdning.

mille-202 En hospitalsklovn er en figur, som det enkelte barn kan bruge til at spejle de følelser, der følger med en indlæggelse (angst, smerte, hjemve og så videre).

Hospitalsklovnen medvirker ofte ved undersøgelser og be-handlinger og er middel for personalet og forældrene til at nå ind til barnet og åbne for den nødvendige kommunikation i undersøgelsen eller behandlingen.

Den opståede relation mellem hospitalsklovnen og barnet fører til, at hospitalsklovnen bliver meget mere end underholdning – den bliver terapi.

Hospitalsklovnen er mindre sminket end cirkusklovnen og har kun få rekvisitter for ikke at forskrække børn og virke for anmassende på voksne. Hospitalsklovnen er givende og tilsidesætter sig selv og optræder ikke for at få applaus, men går derimod i samspil med plejepersonale og behandlere. Hospitalsklovnen kommer ikke med falde-på-halen humor, men med en stille, empatisk kommunikation med det enkelte barn, hvor følelserne får lov at komme frit frem.

Hospitalsklovnen legaliserer både smerte, sorg og glæde hos barnet.

Erfaringerne fra de mere end ti år, hvor der har været hospitalsklovne i Danmark, er, at selv i livets alvorligste situationer kan en hospitalsklovn give et barn fred og ro i sindet ved at give lov til at tale, også om døden, i sam-menhænge, hvor forældrenes sorg og gråd kan være en hindring for det hensyntagende barn.
Dette stiller store krav til hospitalsklovnens indlevelsesevne

situationsfornemmelse og evne til at træde ud af sig selv, glemme egne følelsesmæssige behov og være helhjertet til stede i klovnekarakteren for barnets skyld – og på barnets præmisser. Enhver stemning må fornemmes og gribes, så ingen små patienter påduttes hospitalsklovnens tilstede-værelse, hvis dette ikke ønskes.

Det kræver ikke alene menneskelige egenskaber og mental balance, men også en solid grunduddannelse.

Hospitalsklovne er som oftest personer, der i det daglige arbejder med mennesker: sygeplejersker, læger, ergoterapeuter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og andre, der eksempelvis er engageret i teater og musik. Der bliver under uddannelsen undervist i klovnetræning, kropssprog, kommunikation, hospitals- og institutionslære, familierelationer, sminkning og selvudvikling foruden praktik både individuelt og som par.