Over 60 Klovneløb i hele Danmark

14/05/2019 - 14:56

Lokale ildsjæle arrangerer Klovneløb rundt omkring i Danmark til fordel for Danske Hospitalsklovne.
 

Klar, parat, start! Når deltagerne snører løbeskoene, og startskuddet lyder til Klovneløb, handler det om at have en hyggelig og sjov dag med familien og skabe opmærksomhed om Danske Hospitalsklovne.

- Når man selv har et barn, der har været indlagt, og er blevet opereret mange gange, er det svært ikke at blive engageret i hospitalsklovnene. Vi har mødt klovnene Petunia og Fru Ib mange gange på Skejby Sygehus, da Emma var syg som barn, fortæller Jette Gregersen, der er frivillig primusmotor bag Klovneløbet i Holstebro.

Over hele landet arrangerer frivillige Klovneløb. Sidste år deltog knap 14.000 løbere i 69 Klovneløb, og der blev doneret over 1,4 millioner kr. til Danske Hospitalsklovne.

Det koster 70 kr. at deltage i Klovneløb. Heraf går 56 kr. direkte til Danske Hospitalsklovnes arbejde, mens resten går til, at løbet kan afvikles.

Find et Klovneløb nær dig 
 

 

 

 

 



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.